MIT TERAPEUTISKE STÅSTED
Mit virke som terapeut, mentor og underviser udspringer fra et ønske om at hjælpe piger og kvinder med at navigere i og finde dybere mening i deres liv.
Jeg kombinerer traumeinformeret terapi og nervesystemsregulering med dybdepsykologi og storytelling afhængigt af dine unikke behov og har et særligt fokus på at facilitere et læringsbaseret rum, hvor vi både arbejder med de problemstillinger, der påvirker dit liv, men også orienterer os imod alt det, der allerede fungerer for dig og beriger din hverdag.
Kun ved at holde rum for begge dele - det gode og det svære - det Jung kaldte vores indre modsætninger, kan forvandling og integrering for alvor finde sted. Det princip stemmer i øvrigt helt overens med nervesystemsteori, hvor det at arbejde med pendulering imellem det, der føles godt og let i kroppen, og det, der føles anspændt og overvældende, er helt centralt for heling.
Min tilgang er kropsforankret, hvilket vil sige at kroppens sansninger og fornemmelser løbende inddrages i samtalen. Hvor nogle klienter har brug for at sætte ord på og beskrive omstændigheder og indre tilstande, har andre brug for en mere ordløs proces, hvor vi sammen holder rum for det, der bevæger sig i dit system. Der er med andre ord stor forskel på, hvordan en session forløber, og der er ikke noget, der er meget rigtigt eller helende end noget andet. Der er kun det, der føles nærende for dig og det sted, du er lige nu.
Jeg ser som udgangspunkt symptomer og diagnoser som ubevidste responser på livsomstændigheder eller relationer, der ikke er i overensstemmelse med vores værdier eller ønskede livsstil. For nogle trækker symptomerne tråde tilbage til tidlige livsoplevelser og tilknytningen til vores omsorgspersoner såvel som prægningen af vores nervesystem, men det behøver ikke at være tilfædet. Det samme gælder coping strategier og vaner, der ofte gemmer på en meningsfuld og rørende fortælling, der kan hjælpe os med at komme 'bagom' og forløse adfærden.
Mit udgangspunkt er derfor, at der som sådan ikke er noget at ‘behandle’ eller ‘fixe’, men snarere noget at lære, og måske noget at lære at være med. Hvad det er, vil være individuelt for os hver især.
Med det sagt er der ingen tvivl om, at stadigt flere udvikler symptomer og coping strategier som en respons på et alt for højt tempo, ydre pres og forventninger såvel som en samfundsstruktur, der undertrykker piger og kvinder såvel som det feminine værdisæt.
For rigtig mange af os, er det, vi har mest brug for at føle os set og hørt af et andet menneske, som vi virkelig føler os forstået af. Dette gælder særligt, hvis vi er følelsesmæssigt sensitive eller har en historie af traumer, men det gælder for os alle, at det at blive spejlet og rummet med alt det, vi kommer med, kan være enormt terapeutisk og helende.
I sidste ende er det hverken mine uddannelser eller træninger, der gør mig til en god mentor og guide.